Formidlingsaftale og salgsbudget
1. Parterne
Ved feltet Kendenavn står der altid Udbud og dette kan du ikke rette! Dette er for at indikere over for dig, at du er ved at lave de vilkår, som bliver aftalens udbudsvilkår, altså den endelige formidlingsaftale mellem dig og din kunde.
Ved Ejere opretter du sagens tinglyste ejere ved at klikke på Opret.
Er der ved oprettelsen af din sag hentet BBR, vil navnet på de tinglyse ejere allerede fremgå under Ejere. Men du skal dobbelt klikke på ejerne, for at sikre, at disse bliver korrekt oprettet i Kundekartoteket!
2. Ejendommen
Ved Ejendomstype skal du vælge hvilken ejendomstype, som passer til den ejendom, som du skal sælge. Dette valg er foretaget allerede da du oprette sagen. I feltet Ejendomstype kan du skifte ejendomstypen til en anden type, som anvender de samme formularer fra DE! Dette betyder, at du ikke frit kan skifte ejendomstype og fx lave en andelsbolig om til at være en villa. Til gengæld vil du fx kunne lave et rækkehus om til at være en villa, da denne ejendomstype benytter de samme formularer fra DE og anvender samme belåningsgrad i forhold til beregning af standardfinansiering.
Har du opretter din sag med en forkert ejendomstype og giver valgmulighederne i feltet Ejendomstype dig ikke de ønskede valgmuligheder, skal du oprette en helt ny sag, hvor du fra start er opmærksom på, at vælge den rigtige ejendomstype til sagen!
Oplysning om ejendommens kommune, matrikel og grundareal m.m. bliver normalt indlæst direkete på sagen, når du ved oprettelse af sagen henter BBR. Oprettes sagen manuelt, det vil sige uden hentning af BBR, marker du i feltet under Kommune, Navn, Matrikel, Ejerlav, Grundareal, Vejareal og klikker på Opret.
Er oplysningerne om kommune m.m. udfyldt og skal rettes, skal du enten dobbelt klikke i feltet eller klikke på Rediger.
Selve adressen udfyldes på sagen af sig selv, når du ved oprettelse af sagen har hentet BBR.
Stednavn og oplysning om Dør/Lejl. vil du normalt skulle udfylde selv!
3. Ansvarlig ejendomsmægler
Ved feltet Ansvarlig ejendomsmægler for dette formidlingsopdrag vælger du den medarbejder (ejendomsmægler), der er ansvarlig for nærværende sag.
Navnet på den ansvarlige ejendomsmægler skal være identisk med det navn, der fremgår af cvr-registeret.
Ved Kommissionerende mægler vælger du den kollega, som reelt har taget ejendommen til salg. Valg i dette felt er dog alene til brug for din forretnings egen statistik!
4. Værdiansættelse, udbudspris og overtagelse
Ved feltet Udbuspris anfører du den pris, som du har aftalt med kunden, at ejendommen skal sættes til salg til.
Ved feltet Dato for aftalens indgåelse anføres den dato, hvor sælger har underskrevet formidlingsaftalen eller på anden måde tilkendegjort, at han har valgt din forretning til at sælge ejendommen.
Domidont udregner selv Dato for aftalens udløb, ud fra det valg, som du har foretaget i formilingsaftalens afsnit 5 vedr. aftalens varighed.
Ved feltet Værdiansættelse indsættes den pris, som du som ejendomsmægler vurderer, at ejendommen reelt er værd og hvilken dato du har lavet din værdiansættelse.
Under afsnittet Angivelse af den forventede salgsperiode i forhold til værdiansættelsen, oplyser du, inden for hvilken periode du forventer, at kunne sælge ejendommen til den af mægleren/dig fastsatte kontantpris.
Under afsnittet Udbudspris oplyser du, hvilken kontantpris, som du har aftalt med din kunde, at ejendommen skal udbydes til salg til.
Du kan evt. anføre en pris valgt af din kunde og i feltet indtil kan du udfylde en dato for hvornår, det er din Værdiansættelse, som ejendommen skal udbydes til.
Du kan også benytte feltet Det er aftalt, at og selv anføre andre aftaler, som du har indgået med din kunde omkring den pris, som ejendommen skal udbydes til.
Ved afsnittet Overtagelse skal du, for at udgå konflikter omkring overtagelsesdagen med sælger, anføre sælgers ønsker til, hvornår ejendomme kan overtages.
5. Formidlingsaftalens varighed
Under afsnittet Varighed anfører du, hvor lang tid aftalen mellem dig og sælger skal vare.
Dine valgmuligheder ved aftalens varighed hænger sammen med dine valg i formidlingsaftalens afsnit 6! Hvis du i afsnit 6 på blot en enkelt ydelse, har anvendt feltet Desuden optjent, så vil du ikke få mulighed for, at vælge Fri varighed og dermed vælge, at aftalen løber længere end 6 måneder:
Har du i afsnit 6 anvendt feltet Desuden optjent, som vist ovenfor, vil dine valgmuligheder i afsnit 5 se sådan her ud og du vil ikke kunne anføre et tal højere end 6:
Ved afsnittet Formidlingsaftalen betragtes misligholdt af sælger og der betales til ejendomsmæglervirksomheden, skal du anføre det beløb, som din sælger skal betale, såfremt sælger misligholder aftalen. I stedet for at angive et beløb, kan du benytte dig af fritekstfeltet og skrive hvad der skal ske og betales til ejendomsmæglervirksomehden i sådan en situation.
Ved afsnittet Undlader sælger at underskrive et købstilbud på basis af de aftalte udbudsvilkår, betragtes formidlingsaftalen som misligholdt af sælger og der betales nedenstående til ejendomsmæglervirksomhenden skal du udfylde med det beløb, som sælger skal betale i denne situation eller benytte dig af fritekstfeltet.
Den tekst, som du evt. vælger at anføre ved afsnittet Øvrigt vedr. formidlingsaftalens varighed udskrives i formidlingsaftalens afsnit 5. DE foreslår bl.a., at frasen
6. Vederlag, betaling og opsigelse
Her anfører du de beløb, som skal betales til dig som ejendomsmægler i forbindelse med salget, opdelt efter vederlag, markedsføring og udlæg.
I afsnit 6.1 vises først de 4 fortrykte obligatoriske lovpligtige ydelser, som skal udføres iht. LOFE. Der må og kan ikke foretages ændringer i teksten til disse 4 ydelser!
Ved at klikke på + kan hver enkelt ydelse åbnes og udfyldes:
Ved Beskrivelse anføres en passende tekst til den ydelse, som sælger skal betale for.
Ved Type vælger du, om du angiver beløbet som kr., % eller salærregel.
Ved Salærregel vælges den salærregel, som der skal beregnes efter. Salærregler skal oprettes først via Domidonts Register via menupunktet Salærregler, Mæglersalær.
Ved Moms vælger du, om beløbet skal være med, uden eller momsfrit.
Ved Beløb anfører du det beløb, som du vil have for det anførte vederlag.
Ved feltet Variabelt vælger du, om beløbet er variabelt eller ej. Hvis du vælger, at beløbet er variabelt, så bliver feltet Note aktivt, således at du kan anføre, hvordan du er kommet frem til det anførte beløb.
Ved feltet Beløbet er optjent vælger du, hvornår du er berettiget til beløbet enten Ved udførelse af opgaven eller Kun ved salg.
Ved feltet Desuden optjent vælger du, hvis du også skal være berettiget til beløbet, hvis aftalen opsiges. Bemærk, at brug af denne funktion bevirker, at du kun kan indgå formidlingsaftaler, som løber i maksimalt 6 måneder.
Ved Gruppe vælges, om den den ydelse, som du opretter skal vises under afsnittet vederlag, markedsføring eller udlæg.
Du kan oprette dine egen ydelser ved at klikke på Opret øverst oppe i indtasteren.
Ligeledes kan du slette dine egne oprettede ydelser ved at markere dem med musen og klikke på Slet øverst oppe i indtasteren.
Ved at benytte ikonet Standard vederlag, kan du hente og anvende ydelser, som i forvejen er oprettet via Domidonts Register og menupunktet Ydelser.
Vil du ikke prissætte hver enkelt ydelse særskilt, kan du i stedet sætte flueben i feltet Som samlet sum og anføre et samlet beløb, under henholdsvis vederlag, markedsføring og udlæg.
Hvis hele eller dele af vederlaget er "resultatafhængigt" kan du i afsnit 6.2 Betaling sætte flueben ved anvendelse af frasen:
Benyttes ovennævnte frase, er du berettiget til vederlag i den situation, hvor ejendommen sælges i formidlingsperioden, uanset hvem der sælger ejendommen.
Det sikres samtidigt, at sælger bliver gjort opmærksom på risikoen for at komme til at betale vederlag til flere parter.
Frasen er ikke indsat som standard, da den ikke er beregnet til "efter regning" aftale, idet der ved denne vederlagsform kun opkræves betaling for udførte ydelser.
Ved afsnittet Betaling ved salg af ejendommen oplyser du, om de på sagn oprettede ydelser kun er optjent ved salg, udført arbejde eller en kombination.
Ved afsnittet Beløbet forfalder til betaling oplyser du, hvornår ydelserne reelt skal betales fx ved aftalens indgåelse.
Ved Betaling ved opsigelse af formidlingsaftalen oplyser du, hvilke ydelser der skal betales for, såfremt formidlingsaftalen opsiges og hvornår penege reelt skal betales.
Ved Betaling ved udløb af formidlingsaftalen oplyser du, hvad der evt. skal betales af sælger i denne situation samt hvornår pengene i så fald skal betales.
Sæt flueben nederst, hvis frasen Hvis der efter formidlingsaftalens ophør indgås en købsaftale på baggrund af.... skal udskrives i formidlingsaftalen.
7. Rådgivning om byggeteknisk gennemgang og huseftersynsordning
Svar ja eller nej ved spørgsmålene i dette afsnit.
8. Energimærkning
Svar ja eller nej på spørgsmålene i dette afsnit.
10. Individuelle vilkår
Du skal oplyse din sælger, hvis Ejendomsmægleren har en væsentlig økonomisk eller personlig interesse i at handlen indgås. Hvis der i systemet svares ja hertil, indsætter systemet automatisk frasen:
Ejendomsmægleren har en væsentlig økonomisk eller personlig interesse i at handlen indgås:
Ja________, idet xx
og det oplyses, hvori interessen er.
Du skal oplyse din sælger, hvis Ejendomsmægleren har en væsentlig økonomisk eller personlig interesse i sælgers valg af finansiering, forsikring elle andre ydelser i tilknytning til omsætning af fast ejendom. Hvis der i systemet svares ja hertil, indsætter systemet automatisk frasen:
Ejendomsmægleren har en væsentlig økonomisk eller personlig interesse i sælgers valg af finansiering, forsikring eller andre ydelser i tillknytning til omsætning af fast ejendom:
Ja________, idet xx
og det oplyses, hvori interessen er.
Hvis du svarer ja til spørgsmålene ovenfor, aktiveres skriveboksen under spørgsmålene, så du kan forklare, hvad din interesse går ud på.
I afsnittet Andre individuelle vilkår skriver du oplysninger om særlige forhold, betingelser eller begrænsninger vedrørende den konkrete opgaves løsning. Herudover skal evt. ændringer/fravigelser til formidlingsaftalens standardbestemmelser eller særlige aftalevilkår aftalt med sælger oplyses.
Til eksempel kan det anføres, hvis sælger har fravalgt en eller flere af dine kærneydelser, f.eks. hvis sælger i stedet for mægler selv fremviser ejendommen.
Det er muligt at indsætte dine egne eller fraser fra DE i afsnittet ved at klikke på Indsæt frase øverst oppe i indtasteren.
11. Fuldmagt og samtykke
Svar ja eller nej til spørgsmålene i dette afsnit. Svarer du ja udløser det en frase designet af DE i formidlingsaftalens afsnit 11. I feltet Yderligere samtykke kan du anføre, hvis der skal gives andre oplysninger i relation til samtykke.
12. Underskrifter
Sæt prikken, så den passer med teksten, alt efter om din sælger får udleveret salgsbudget sammen med formidlingsaftalen eller det udleveres senere.
Ved prik i den nederste valgmulighed kan du udfylde med antal dage for, hvornår din sælger kan annullere formidlingsaftalen, efter modtagelsen af salgsbudget.
Uanset dit valg i dette afsnit medfører det, at der udskrives en passende frase i formidlingsaftalens afsnit 12.
Budrunde
Dette afsnit skal du kun anvende, hvis ejendommen skal udbydes i budrunde.
Oplysningerne fra dette afsnit udskrives i bl.a. den tilbudsblanket, som kan udleveres til potentielle købere og som udskrives via indtasteren Købsaftale.
Hvis ejendommen udbydes i budrunde kan du via ikonet Udskriv Diverse udskrive tilllæg til formidlingsaftalen herom eller sælgers eventuelle fravalg af budrunde:
Forlængelse/ændring af formidlingsaftale
Når der er oprettet en forlængelse eller ændring af vilkår, er de listet således:
Dette afsnit skal du anvende, hvis du vil lave en forlængelse eller en ændring af vilkår i formidlingsaftalen.
Marker med musen i afsnittet og klik herefter på Opret øverst oppe i indtasteren.
Herefter fremkommer kassen nedenfor, hvor du kan udfylde med, hvor mange måneder aftalen evt. skal forlænges samt hvad der skal ændres i aftalen via afsnittet Ændring af vilkår:
I feltet Senest udskrevet d. registrerer Domidont selv, hvornår du senest har udskrevet forlængelsen/ændring af vilkår.
Sæt flueben i feltet Sælger har accepteret forlængelsen og udfyld med den dato i feltet Accepteret den, hvor sælger har underskrevet forlængelsen/ændring af vilkår, som udskrives via Udskriv Diverse:
2. Eksterne omkostninger
Her opretter du de eksterne omkostninger til salgsbudgettet. Bemærk, at dette afsnit ikke må indeholde nogen form for vederlag til ejendomsmægler. Dog må der gerne anføres mæglerens salær for berigtigelse for sælger, hvis berigtigelsesaftalen er indgået efter formidlingsaftalens indgåelse!
Udfyld med beløb til evt. ejerskifteforsikring og indfrielse af gæld til kloak.
Marker i afsnittet og klik på Opret øverst oppe i indtasteren, for at oprette øvrige eksterne omkostninger som f.eks. energimærkning og tilstandsrapport.
Hvis beløbene er anslået, så sæt flueben under kolonnen Anslået.
Vælg via feltet Fordeling af tinglysningsafgift, hvor stor en andel af udgift til tinglysning af skøde, der skal betales af sælger.
4. Forbehold
I dette afsnit, skal du anføre de forbehold, som skal vises i salgsbudgettet.
Prioritetsrestancer udfyldes automatisk ved hentning af restgæld via e-nettet, såfremt der reelt er en restance.
Feltet Ejerpantebreve, skadesløsbreve og udlæg bruges til at anføre evt. forbehold til salgsbudgettet vedr. nævnte.
Feltet Øvrigt vedr. ejerpantebreve, skadesløsbreve og udlæg er forbeholdt til oplysninger omkring restancer, morarenter og udlæg.
Når du henter en tingbog elektronisk via e-nettet, så overføres oplysning om hæftelser til Salgsbudget/-provenu og samles i nedenstående oversigt:
Du kan via kolonnen Salgsbudget styre, hvorvidt hæftelsen skal udskrives som et forbehold, en omkostning eller slet ikke skal udskrives i salgsbudget/-provenu. Hvis du vælger, at lånet skal udskrives som et forbehold, behøver du ikke skrive om forbeholdet via feltet Ejerpantebreve, skadesløsbreve og udlæg, som ellers bruges til formålet.
Hvis du har behov for, at beløbet skal være større/mindre end hovedstolen, så skal du blot skrive det relevante beløb i kolonnen Omk. anslået, idet det så er dette beløb, der udskrives i stedet for hovedstolen.
Bemærk:
Realkreditlån og private pantebreve overføres automatisk med valget Overføres ikke i kolonnen Salgsbudget. Det mest korrekte vil nemlig være, at hente restgældende på lånet eller oprette lånet manuelt.
Det er ikke muligt at vælge, at et realkreditlån eller privat pantebrev skal Overføres som forbehold.
Ejerpantebreve og skadesløsbreve overføres som standard med Overføres som forbehold.
Hvad skal det bruges til:
Hvis du ikke henter lånet/lånene elektronisk, kan du ændre det til Overføres som omk. og så vil beløbet nu blive fratrukket korrekt fra det budgetterede rådighedsbeløb.
Salgsbudget oversigt
I dette afsnit giver vi dig et overblik over de samlede udgifter på sagen samt sælgers provenu.
Transporterklæring
Udfyld med de oplysninger, som du skal bruge til udarbejdelse af en transporterklæring.
Hvis du sætter flueben ved feltet Benyt konto nr. fra afdelingsregister vil der automatisk ved udskrivning af selve Transporterklæringen, blive udskrevet oplysninger om din virksomheds konto nr., som er anført via dit afdelingsregister.
Når du skal udskrive transporterklæringen, så skal du vælge Udskriv diverse:
Alternative forslag til Formidlingsaftale
Har du behov for, at kunne udlevere flere forskellige oplæg til formidlingsaftale og salgsbudget til din sælger, så klik på Opret alternativt udbudsvilkår øverst oppe i indtasteren.
Herefter åbnes der en ny indtaster, som er en tro kopi af den indtaster (formidlingsaftale og salgsbudget), som du lige har lavet på ”udbudsvilkår”.
Systemet kalder selv dette alternative forslag for Kopi af oprindeligt udbud men teksten kan du frit ændre som du vil. Det vigtigste er, at du navngiver dine alternative forslag med en tekst i feltet Kendenavn, så du kan skelne alternativerne fra hinanden.
Hvis du laver alternative udbudsforslag til din sælger, så vil disse via
Simulering været navngivet Tilbud A, for at indikere over for dig, at der er tale om et alternativt forslag.
Du kan ikke lave en købsaftale, på baggrund af et alternativt udbudsforslag!
Hvis du har lavet flere forskellige udbudsforslag til din sælger, og sælger vælger at sætte ejendommen til salg på baggrund af et af dine forslag, så åbner du forslaget ved at klikke på Åben alternativ udbud og marker det forslag, som du vil åbne.
Herefter kan du klikke på Gør til udbudsvilkår, hvorefter systemet vil forstå, at dette forslag, skal gøres til det endelige udbudsforslag og dermed være det første du ser, når du efterfølgende åbner indtasteren Formidlingsaftale.