/
Købsaftalegrundlag

Købsaftalegrundlag

4. Tilbehør og abonnementer

Via denne indtaster kan du udfylde med oplysninger, som skal anvendes ved en kommende købsaftale. Du kan således forberede købsaftalen på sagen, mens sagen er til salg og inden en potentiel køber er fundet.

 

Under afsnittet Tilbehør og abonnementer vil du ved Tilbehør kunne se alt det tilbehør, som du allerede har oprettet via indtasteren Salgsopstilling. Hvis du retter i tilbehøret via nærværende indtaster (købsaftalegrundlaget), så er det kun en rettelse, som slår igennem til den kommende købsaftales tilhørende salgsopstilling. Dette er lavet fordi, man fx kan have udbudt en sag til salg, hvor alle hvidevarer medfølger. Men ved salg kan man have aftalt, at de hårde hvidevarer alligevel ikke medfølger fx på grund af nedsættelse af kontantprisen osv.

Du kan enten anvende skrivefeltet under Tilbehør til at anføre oplysninger om det medfølgende tilbehør eller oprette tilbehøret som ikoner, så de listes op, hvilket du gør ved at klikke på Opret øverst i indtasteren.

I feltet Vedr. abonnementer skal du anføre individuelle aftaler mellem sælger og køber vedr. abonnementer.

5. Byggeteknisk gennemgang og huseftersyn

Du skal først svare på om Ejendommen er omfattet af reglerne i kap. 1 i "Lov om forbrugerbeskyttelse...".

 

Herudover udfylder du afsnittene Tilstandsrapport, Elinstallatinsrapport og Ejerskifteforsikringstilbud med dato og oplysning om hvem der har udarbejdet dokumentet i forhold til, hvad der er relevant på din konkrete sag.

Sæt nederst flueben ved følgende afsnit, hvis det er aktuel:

  • Der er givet afslag på tilbud om ejerskifteforsikring på grund af ejendommens fysiske tilstand.
  • Byggeteknisk rapport udarbejdet.
  • Sælger oplyser, at der har været tvister, retssager m.m.

7. Energimærkning

Ved feltet Ejendommen er omfattet af lov om fremme af energibesparelser i bygninger skal du svare ja eller nej til, om ejendommen er omfattet af reglerne om energimærkning.

8. Handelsomkostninger og vederlag

Ved feltet Tinglysningsafgift vedrørende skøde betales af skal du angive, om det er køber eller sælger, der afholder udgiften til tinglysning af skødet.

Hvis sælger afholder udgiften, skal du huske, at medtage udgiften i salgsbudgettet/salgsprovenuet.

Hvis køber afholder udgiften, skal den medtages i købers kontantbehov i salgsopstillingen. Det er et DE normkrav (E6), at denne udgift skal oplyses.

 

Ved Udarbejdelse af skøde, reguleringsopgørelse, refusinsopgørelse og handlens berigtigelse i øvrigt betales af, skal du angive, om det er køber eller sælger, der afholder udgiften til udarbejdelsen.

Hvis sælger betaler udgiften, kan du medtage udgiften i formidlingsaftalen og/eller medtage den i salgsbudgettet/salgsprovenuet.

Hvis køber betaler udgiften, skal du oplyse køber herom under kontantbehov i salgsopstillingen, enten med angivelse af et beløb eller oplysning om, at beløbet ikke er medtaget.

Evt. anden fordeling af opgaverne indsættes i afsnit 11.

 

Ved feltet Fordeling af tinglysningsafgift vælger du, hvor stor en andel af tinglysningsafgiften på skødet, som skal betales af køber.

11. Individuelle vilkår aftalt mellem køber og sælger, herunder evt. ændringer til standardvilkår

Ved afsnittet Individuelle vilkår klikker du på de 3 hvide prikker yderst til højre, for at du kan få lov til at anføre en tekst til afsnittet.

Du skal bruge dette afsnit til, at anføre de individuelle vilkår, som aftales i den enkelte handel. Hvis der er tale om fravigelser til standardvilkår eller anden fortrykt tekst, bør du altid anføre, at der er tale om en fravigelse.

Samtidig kan du indsætte evt. rådgiverforbehold.

Herudover skal du bruge afsnittet til at tage forbehold for udstående svar, undersøgelser, dokumenter mv. Husk at angive frist og til hvem en evt. indsigelse skal ske.

 

Når du skriver teksten, kan du klikke på ikonet Indsæt frase og fx indsætte fraser fra DE:

13. Købesummen

I dette afsnit skal du tage stilling til, hvordan købesummen betales.

Udbetalingen er opdelt i 3 dele:

  1. Den del af købesummen, som deponeres hos ejendomsmægleren.
  2. Den del, der eventuelt deponeres i sælgers pengeinstitut
  3. Den del, for hvilken der stilles bankgaranti

I henhold til deponeringsbekendtgørelsen kan sælger kun stille krav om deponeringer/garantistillelse, når sælger har underskrevet købsaftalen.

 

Hvis du klikker på lommeregner-ikonerne kan Domidont hjælpe dig med at udregne de rigtige deponeringsbeløb: 

 

Ved punkt 13.1.1. skal du angive, hvor mange dage efter køber og sælgers underskrift, køber skal deponere første del at udbetalingen (dvs. hvor mange dage efter den sidste parts underskrift, der skal deponeres).

Overholder køber ikke fristen, kan sælger betragte handlen som misligholdt. Køber kan deponere tidligere end fristen, men tidligst når sælger har underskrevet købsaftalen jf. ovenfor. En frist på 5 hverdage efter parternes underskrift af købsaftalen anses for rimelig.

Denne del af udbetalingen sker sædvanligvis hos sælgers ejendomsmægler, men kan naturligvis også ske hos andre. Hvis deponeringen sker hos dig (sælgers ejendomsmæglervirksomhed), må der højest deponeres et beløb svarende til vederlaget (vederlag til mægler, markedsføring & udlæg) tillagt kr. 10.000, dog maksimalt kr. 200.000.

Ejendomsmægleren må aldrig modtage mere i deponering end ovennævnte beløbsgrænse.

Hvis en handel er betinget af købers eget salg, må mægleren maksimalt modtage kr. 25.000 i deponering, indtil køber har fået solgt sin egen ejendom. Købers ejendom betragtes som solgt, når en eventuel fortrydelsesret er udløbet, alle eventuelle betingelser i handlen er opfyldte, og alle eventuelle forbehold (herunder fx advokat- og bankforbehold) er afklarede.

I stedet for manuelt at anføre oplysning om Reg- og kontonr. kan du i stedet sætte flueben ved Benyt konto nr. fra afdelingsregister, hvorfra oplysning om kontonr. kan hentes, såfremt det er udfyldt via Registret.

 

Ved punkt 13.1.2 skal du angive, hvor mange dage efter køber og sælgers underskrift, at køber skal deponere (dvs. hvor mange dage efter den sidste parts underskrift, der skal deponeres).

8 hverdage efter parternes underskrift af købsaftalen anses for en rimelig frist.

Køber kan deponere tidligere end fristen, men tidligst når sælger har underskrevet købsaftalen jf. ovenfor. Overholder køber ikke fristen, kan sælger betragte handlen som misligholdt.

 

Hvis der aftales deponering af en yderligere udbetaling, sker dette normalt hos sælgers pengeinstitut.

Et alternativ til deponering er bankgaranti.

 

Ved punkt 13.1.3 skal du angive, hvor mange dage efter køber og sælgers underskrift, at køber skal stille bankgaranti (dvs. hvor mange dage efter den sidste parts underskrift, der skal stilles bankgaranti).

8 hverdage efter parternes underskrift af købsaftalen anses for en rimelig frist.

Køber kan stille garanti tidligere end fristen, men tidligst når sælger har underskrevet købsaftalen jf. ovenfor.

Overholder køber ikke fristen kan sælger betragte handlen som misligholdt.

Garantien skal stilles iht. reglerne og kravene i afsnittet "Garanti for kontante betalinger" i standardvilkårene til købsaftalen.

14. Handlens dokumenter

Ved Parterne har modtaget tilbud om betaling af halv ejerskifteforsikringspræmie svarer du ja eller nej, alt efter hvad der passer til den konkrete sag.

Ved Salgsopstilling af angiver du dato på den salgsopstilling, der indgår som en integreret del af købsaftalen.

Ved feltet Herudover har køber modtaget: skriver du de dokumenter, som køber får udleveret i forbindelse med købsaftalen.

Hvis der i nogle af dokumenterne fremgår belastende eller usædvanlige oplysninger, bør forholdet fremhæves overfor køber, typisk i afsnit 11.

 

Du kan også benytte ikonet Dokumenthåndtering og i stedet udvælge dokumenterne denne vej igennem:

1) Sæt flueben ved de dokumenter, som skal nævnes i købsaftalen

2) Klik på Overfør dokumenter

Transporterklæring

Du skal udfylde dette afsnit, såfremt du har behov for at udskrive en transporterklæring.

Sådan opretter du købsaftalen

Øverst i indtasteren klikker du på ikonet Opret ny købsaftale, hvorefter indtasteren Købsaftale åbnes og du kan lave den komplette købsaftale.

Alle oplysninger via indtasteren Købsaftalegrundlag kopieres med over på den købsaftale, som du opretter, hvorfra oplysningerne selvfølgelig kan tilrettes om  nødvendigt.

Related content

Salgsopstilling
Salgsopstilling
More like this
Købsaftale og salgsprovenu
Købsaftale og salgsprovenu
More like this
Salgsopstilling til andelsboliger
Salgsopstilling til andelsboliger
More like this
Formidlingsaftale og salgsbudget
Formidlingsaftale og salgsbudget
More like this
Indtasterne
Indtasterne
More like this
Overdragelsesaftalen og salgsprovenu
Overdragelsesaftalen og salgsprovenu
More like this