Generelt
Ved feltet Kendenavn kan du angive et kendenavn, så du nemt kan skelne købsaftalerne fra hinanden, hvis du arbejder med flere købstilbud på sagen. Du kan fx skrive navnet på den konkrete køber.
Ved felterne Mægler og Sagsbehandler vælger du de medarbejdere, som spiller denne rolle i forhold til den aktuelle købsaftale.
Ved felterne Dato for købers underskrift af købsaftalen og Dato for sælgers underskrift af købsaftalen anfører du den dato, hvor henholdsvis sælger og køber reelt har underskrevet købsaftalen. Herefter sætter systemet selv flueben ved feltet Købsaftale accepteret af parterne.
Du skal sætte flueben ved feltet Købsaftale betinget af købers salg af egen ejendom, hvis du skal udarbejde en købsaftale betinget af, at køber skal have solgt sin egen ejendom.
Ved feltet Betinget af købers salg af egen ejendom indtil skal du anføre en dato for, hvornår betingelsen skal være afklaret.
Når køber har fået solgt sin egen ejendom, skal du i feltet Købsaftalen betinget af købers salg af egen ejendom er endelig udfylde med den dato, hvor betingelsen er opfyldt.
Ved feltet Er der udestående forbehold, skal du tage stilling til, om der er forhold, som ikke er afklaret.
Du skal i feltet Fortrydelsesret udløb udfylde med den dato, hvor fortrydelsesretten udløber.
Hvis køber gør brug af sin fortrydelsesret, sælger afviser købstilbuddet eller trækker handlen tilbage, skal du sætte flueben ved felterne Køber har gjort brug af sin fortrydelsesret, Sælger har afvist købstilbud eller Handler er trukket tilbage og udfylde med den konkrete dato for, hvornår dette er sket.